Om Hundrede Aar Er Alting Glemt 가사

Jeg driver iaften og tænker og strider, Jeg synes jeg er som en kantret baad, Og alt hvad jeg jamrer og alt hvad jeg lider Saa ser jeg mig ingen raad. Men hvi skal jeg være så haardt beklemt? Om hundrede aar er alting glemt. Da hopper jeg heller og synger en vise Og holder mit liv for en skjøn roman. Jeg æter ved gud som en fuldvoksen rise Og drikker, drikker som bare fan. Men hvi skal jeg fare med al den skjæmt? Om hundrede aar er alting glemt. Saa stanser jeg virkelig heller striden Og ganger tilsjøs med min pinte sjæl. Der finder nok verden mig engang siden Saa bitterlig druknet ihjæl. Men hvi skal jeg ende saa altfor slemt? Om hundrede aar er alting glemt. A nei, det er bedre at rusle og leve Og skrive en bog til hver kommende jul Og stige tilslut til en versets greve Og dø som romanens mogul. Da er der blot dette som gjør mig forstemt: Om hundrede aar er alting glemt.